Anbefalinger

Udtalelser fra forældre til børn,

der er blevet/bliver passet i Dagplejehuset

 

 

Vi kan kun give Jette vores bedste anbefalinger

Jette har været dagplejer for vores datter siden juli 2012 til i dag, hvor Asta starter i børnehave.

Jette har med stort engagement og kompetence løst opgaven som en professionel dagplejer, hvis

hovedformål i vores øjne er, at skabe trygge og hyggelige rammer for børn såvel som forældre.

Dette har Jette gjort til udmærkelse på en ansvarlig og kærlig måde, og vi har altid haft ro i maven når vi kørte på arbejde. Velvidende at vores datter var i gode hænder.

Jette har altid prioriteret, at børnene hver dag har været ude at lege i haven/ture på diverse

legepladser i Mårslet eller besøg på bondegården ved en af Mårslets andre private dagplejere. Jettes tilgang til udendørsleg/-aktiviteter har været rigtig dejligt for vores aktive datter, som har fået rig mulighed for at brænde lidt krudt af i løbet af dagen.

Jette har i arbejdet med børnene en særlig kompetence der gør, at hun har formået at skabe en

god kontakt til alle børn ved at være lyttende, kærlig og tillidsskabende.

Jettes gode humør og positive tilgang til tingene, har vi altid kunne mærke i hente og bringe

situationerne.

Jette har ikke haft en eneste sygedag i de år, vi har haft Asta ved hende, og hun har altid været fleksibel, hvis det en gang imellem måtte knibe med at afhente til tiden.

Det bliver et stort savn for vores datter ikke at skulle være sammen med Jette mere, og tror faktisk også at det er gengældt fra Jettes side :)

Kærlig hilsen

Pernille og Steffan

________________________________________________________________________________

 

 

Ida

Vi har haft fornøjelsen af Jette i de 2½ år vores datter er blevet passet i dagplejen. Vi fik Jette anbefalet af nogle venner og har været utrolig glade for valget. Vores datter er kommet naturligt i Jettes hjem, hvor både hun og hendes drenge har taget godt imod os – altid med overskud og smil.

 

Vores bekymring om, at der ikke var gæstedagpleje som backup har været helt og aldeles forgæves. Jettes ferie- og fridage er planlagt i rigtig god tid og er typisk faldet på tidspunkter, hvor det var naturligt for os at have fri også. Sygdom har vi ikke oplevet fra Jettes side, og frihed til andet har været minimalt og altid i ydertidspunkter.

 

Jette har stor fokus og høj ansvarlighedsfølelse omkring sit job og om at passe børnene. Vi har især sat pris på Jettes varme og rolige væsen, hun rummer børnene og er i øjenhøjde med dem og leger gerne med på gulvet. Ude-tid og bevægelse har vi også sat stor pris på. Vores datter har travet Mårslet tynd sammen med Jette og kender alle legepladserne i området.

 

Et dejligt pasningstilbud, som vi varmt kan anbefale.

 

Michael og Tanja, forældre til Ida

Dagplejehuset │ v/ Jette Sjørup │ Præstegårdsvej 6 │ 8320 Mårslet │ Tilf.: Tlf.: 22 67 37 98 │ mail: jette@dagplejehuset.dk